af Mogens Gaardbo

Fra 1864 og til 1923 havde 2. Regiment med musikkorps garnison på Kronborg i Helsingør.

page13image12568

2. Regiments Musikkorps 1890. Liggende i første række fra venstre: Wistoft, Immanuel Kofoed, Vald. Beyer (far til senere musikdirigent Aage V. Beyer). Siddende fra venstre i 2. række: Carl Petersen, Jul. Mortensen, Jul. Th. Petersen, Creill, William Haudrup, Hans P. Nielsen, Madsen. Siddende i 3. række fra venstre: Charles Redin, Thorvald Nordlin, Peter Henningsen, E. W. E. Nielsen A. B. Rasmussen, Laurits Hessner. Stående bageste række fra venstre: Niels Mathiassen, P. Reindahl, Daniel Rasmussen.

Musikkorpset bestod i perioden fra oprettelsen i 1850’erne og til 1880 af 2 feltmusikkorps – 3. Bataljons Musikkorps (oprindelig med garnison i Altona) og 18. Bataljons Musikkorps (oprindelig med garnison i Glückstadt og senere København).

Efter krigen i 1864 fik bataljonerne med musikkorps garnison i Helsingør, hvor musikkorpsene dels var selvstændige bataljonsmusikkorps (9 mand) og dels sammmen udgjorde 2. Sjællandsske Halvbrigades Musikkorps (18 mand).

I 1880 blev halvbrigaderne gjort til regimenter , og musikkorpsene blev samlet til 2. Regiments Musikkorps.

I bogen ‘Af den gamle Spillemands Saga’ af Laur. Hansen (1933) fortælles om nogle af musikerne fra 2. Regiments Musikkorps i Helsingør:

Overhornblæser L. P . Hansen (benævnt »Krølle Hansen«) ved 2. Regiment i Helsingør var en af sin tids mest karakteristiske skikkelser, en Musiker af ikke helt almindelig støbning. En Mand, der ikke skaanede sig selv; en uhyre flittig og stræbsom Mand. L. P. Hansen var i mange Aar Musikdirektør i Grøndalshuset i Charlottenlund, og naar han Søndag Nat var færdig med at spille, spadserede han de 5 Mil til Helsingør og stillede Mandag Morgen til Tjeneste paa Kronborg. Han ejede ellers et lille Køretøj, men han vilde hellere gaa; han havde ikke Tid til at køre, sagde han, og kunde hurtigere gaa. Senere købte han sig en trehjulet Cykle, men denne huede ham heller ikke, og han forærede den bort.

Helsingør Militærmusik var et anset og populært Korps og stod højt hos sine overordnede. Naar for eksempel Premierløjtnant Beck mødte en af Mulitærmusikerne paa Gaden, standsede han undertiden denne og paa sin joviale Maade gav sig i Samtale med ham; var heller ikke bange for at tage Plads ved en Fortovsrestaurant og nyde en Forfriskning sammen med Musikeren, som kunde det være hans Ligemand. Et typisk Eksempel paa, hvorledes Musikernes Stilling var over for deres overordnede.

I tidligere Tid blev Garnisonen i Helsingør benævnt 3. og 18. Bataillon og Musikken Bataillonsmusikken. Orkestret, der talte 9 Mand og hørte til 3. Bataillon, blev i Stabshornblæser Ellingers Tid populært kaldt for »Keglespillet«. W . Haudrup blev benævnt »Forhjørnet«, Jul. Mortensen var »Kongen«. De andre var placeret efter Størrelse.

Mange ejendommelige Oplevelser har været tilknyttet flere af dette Korps’ Medlemmer. Seks af disse har deltaget i Krigen som Hornblæsere, og der fortælles flere Episoder om dem fra den Tid. Saaledes blev E. W. E. Nielsen engang af Tyskerne taget til Fange og blev indlagt paa et tysk Hospital, simulerende syg, og forsøgte nu at flygte. Han saa sit Snit til at stjæle en tysk Lægeuniform og Kappe, iførte sig denne og forlod Hospitalet. Paa Jernbanestationen blev han standset af nogle tyske Soldater, der kom bærende med en saaret Kammerat. Disse forespurgte ham nu, i den Tro, at det var en Læge, hvorledes de skulde forholde sig. Nielsen kom her i en pinlig Situation, men da han var et klogt Hoved og talte godt Tysk, gav han en Ordre til Soldaterne og nedkradsede nogle latinske Gloser paa et Stykke Papir (Soldaterne skulde saa efter denne Recept hente en Medicin paa Apoteket), hvorpaa han steg ind i Toget, og da dette satte sig i Bevægelse, raabte han til dem: »Husk at ryste Flasken!« Han slap lykkelig hjem til Danmark, meldte sig til sin Afdeling og blev atter sendt til Fronten.

Om Hornblæser, Underkorporal William Haudrup fortælles der, at hans Regiment var delvis nedskudt og opløst, men af den Afdeling, hvortil han hørte, var der endnu en Del tilbage. Disse blev nu i en Hulvej omringet af Tyskerne, og af de tilbageblevne Befalingsmænd var der kun en ung Løjtnant og ham selv. Da Løjtnanten gav en Ordre, som efter Haudrups Mening var den sikre Død for Mandskabet, parerede han den ikke, men tog selv Ledelsen; han blæste først hurtig Tilbagerykning og derpaa Stormangreb, hvilket forvirrede Tyskerne, saaledes at de danske Soldater slap igennem Tyskernes Angrebskæde. Under det vilde Ridt blafrede hans Kappe eller Slag for Vinden og blev saa gennemskudt, at den omtrent faldt af ham, uden dog at en eneste Kugle rørte ham. For dette indmeldte Løjtnanten ham, men trods det blev Haudrup udnævnt til Dannebrogsmand og blev efter Krigen som ganske ung udnævnt til Overhornblæser.

page16image840

2. Regiment med musikkorps på Kronborg omkr. 1900

En Episode, der er tilknyttet Hornblæser Madsen, skal ogsaa omtales. Hans Kompagni søgte under en Tilbagerykning Dækning bag et Stengærde og nogle Buske. Madsen var den sidste og blev hængende fast. Tyskerne raabte, at han skulde standse, ellers vilde han blive skudt. Han slap dog op paa Gærdet, hvor han blev staaende og raabte til Tyskerne: »Skyd I ad H….. til!« Hvorefter han dog skyndsomt sprang ned i Læ. En Kugle ramte hans sammenrullede Kappe, der laa over Tornysteren, men naaede ikke helt igennem. Ogsaa han reddede Livet.

Af de øvrige Regimentsmusikere kan nævnes Niels Mathiassen, der i nogle Aar virkede i Tivolis Koncertsal under Balduin Dahl og paa Marienlyst Badehotel under Schnedler-Petersen. Niels Mathias- sen har lige indtil Sommeren 1933 som Violinist været en anset og søgt Musiker.

Daniel Rasmussen tilhørte 2. Regiment i 28 Aar, hvoraf de 12 Aar som Solo-Kor- nettist, og har virket som Musiker i Helsingør i 45 Aar, men har paa Grund af svigtende Helbred nedlagt Musikken. Daniel Rasmussen, som elskværdigt har givet mig disse Oplysninger om Garnisonen i Helsingør, har foruden at være en dygtig og anset Musiker i mange Aar indtaget en fremskudt Plads inden for sin Stand. Han har bl. a. været Formand for Helsingør Orkesterforening i 8 Aar og blev 1932 udnævnt til Dannebrogsmand.

Creill nævnes at være Stabshornblæser fra 1886-1894 og Hans P. Nielsen fra 1894 til
sin Død 1899. Peter Henningsen var der- efter Stabshornblæser fra 1900-1903. A. B. Rasmussen var Stabshornblæser fra 1903-1919, indtil han faldt for Aldersgræ- nsen. Han var en dygtig Kontrabassist og virkede i flere Aar i Cirkus Schumann un- der Kapelmester Rudolf Olsen.

————————————————–
page15image23096

Georg Lander

Fra bladet ‘Kronborg’ er hentet nogle erindringer fra fhv. borgmester Georg Lander, Kalundberg, der lå ved 18. Bataljon i 1860’erne:

Ved at læse »Af den gamle Spillemands Saga« i »Kronborg« for Septbr. og Oktbr. f.a. kom jeg i Tanker om, at de i Fortællingen nævnte Musikere – Krølle Hansen, Creill, Ellinger m. fl, var de samme som jeg mødte, da jeg stillede ved 18. BatL, og derved følte jeg mig opfordret til at fortælle lidt om disse. Musikere:

Det var kun 5 Aar efter Krigen, og adskillige af disse brave Underofficerer var fra deres Fødsel tysktalende, det vil dog sige, de havde tildels glemt deres tyske og havde ikke lært det danske.

Dette gav Anledning til et mærkeligt »gebrocken« Sprog, som jeg skal give nogle eksempler paa:

Først skal jeg dog bemærke om »Krølle Hansen«: Han var en lille Mand med lyst, krøllet Haar, meget livlig og begejstret Musikelsker og -udøver. Det er rigtigt, som der staar i bogen, at han Søndag Middag gik til Grøndalshuset i Charlottenlund for at spille til Dans, og om Natten tilbage til Helsingør for at passe sin Tjeneste. Jeg kan tilføje, at da vi Underkorporaler om Efteraaret 186S fik dannet en Sangfor- ening, blev Krølle Hansen vor Leder uden Vederlag; skrev Noder, sørgede for, at det ikke blev en ‘Sangforurening’, og samlede os ofte under Lejrsamlingen ved Hald i 1870 til Sang i Lejrgaden – med mange Tilhørere.

En anden Musiker Hansen kaldte vi »skimlede Hansen«, fordi han havde et stort, graasprængt Haar, en kraftig, alvorlig Mand, han blæste Komet. Saa var der Overhornblæseren Ellinger og en Hornblæser Goehle.

Om disse to en lille Historie: Søndag Middag spillede Musiken skiftevis paa Havnepladsen i Helsingør og på Kronborg. En Søndag stod Musiken på Kronborg og spillede, Goehle med sit Tenorhorn kom for sent. Han blev staaende udenfor Kredsen, indtil Ellinger slog af og vendte sig til Goehle – »Na, kommer du nu igen 10 Minutter for späth, din Svinhund. Her har vi staaen und spilet und har ikke safnet dig – wat siger du Svinhund til mich?« – Goehle svarede: »Sjai som spiler Violin, Gontrebas und Tenorhorn!.« – Ellinger: »Tja, du spiler Violin, Gontrebas und Tenorhorn. aber alt lige skitt, – træd ind!«En anden Gang stod Ellinger og Overhornblæseren ved 3. Bataillon – Braunstein – og talte sammen. »Det er doch mærkvürdig« sagde Ellinger »so de Skefer vet Lifgarden immer heder Nafn mit B«.-»So-o?«- »Nahja,siest du-der er Baller, Bauditz, Branner, Beizenherz, alle langt mit B an«. – »Na, hja – ebenso bei uns di Musikke«, sagde Braunstein. – »So- o?« – »Tja, hört mal – Barttels, Braunstein, Betersen und Baulsen«. Lydforskellen mellem B og P var ikke klar for den brave Braunstein.

Den samme Udtalefejl gentog sig, engang Creill havde stillet sine Elever op til Signal-blæsning og Trommeslagning i Nærheden af Alléen, mellem Kronborg og Byen, hvor der spadserede nogle unge Piger; Rekrutterne saa efter Pigerne, og Crail udbryder: »Ja, so riihr die Arrme und slaa den Trümmel und gig ikke efter Bierne.«

Efterskrift:

Når overskriften omtaler musikkorpset som ‘Slesvigske Musikkorps’, så er det fordi det er samme musikkorps, som i 1923 blev flyttet fra Helsingør til Sønderborg – og i 1953 fra Sønderborg til Haderslev. I dag kendt som Slesvigske Musikkorps – SMUK.

page17image11824

2. Regiments Musikkorps Helsingør på Kronborg 1911. 1. række fra venstre: S. Jensen, K. Sørensen, A. B. Rasmussen (stabshornblæser), G. Petersen, V. Birck. 2. række fra venstre: P. Reindal, V. Beyer, R. Hansen, Th. Norlin, J. Kofoed, V. Vøltrup, S. Wallhegn, O. Christoffersen, H. Falkenberg Nielsen. 3. række fra venstre: A. Holmboe, N. Mathiesen, C. P. Madsen, H. Madsen, Daniel Rasmussen, S. Arnbjørn.