I 1930 foretog Militärmusikkorps der Schutzpolizei Berlin en 14 dages koncertturné til Danmark. 4-7000 mennesker samledes til koncerter i København, Århus, Aalborg og Randers (det siger noget om hvor populær marchgenren var på den tid).

I Randers skal der have været 7000 tilhørere til koncerten på Skovbakken. Også koncerterne i København og i Århus Domkirke var velbesøgte.

Som tak til kvartérværterne komponerede en Hans Janssen, som menes at være en af musikerne, (men det har ikke kunnet verificeres, da musikkorpsets arkiv i Berlin er brændt) marchen “Erinnerung an Dänemark”, som findes i Nationaldiskoteket. Som marchens trio genkendes melodien “Der er et yndigt Land”. Hør marchen her:

Statsbiblioteket har udgivet en CD med numre i relation til omtale turné. CD’en indeholder 8 indspilninger med “Musikkorps der Schutzpolizei Berlin” fra omkring 1930, som forefindes i Nationaldiskoteket, suppleret med indspilninger af dansk politimusik, mest marcher, med Københavns Politiorkester og Livgardens Musikkorps. Indspilningerne er fra 1924-1943.
politivennen.jpg
Hele beretningen om koncertrejsen følger med CDen som teksthæfte.
Prisen er 75 kroner.

SE HER FOR BESTILLING (link til Statsbiblioteket)