IMMS Danmarks 35 Års Jubilæumsmarch

Mandag den 8. februar holdt IMMS Danmark sit første bestyrelses- og medlemsmøde i 2016. Det er året hvor foreningen fylder 35 år, og bestyrelsen arbejder derfor med et jubilæumsarrangement, som vil blive afholdt i august.

Til lejligheden har foreningens redaktør og nestor hr. Mogens Gaarbo komponereten spændende march, som overraktes foreningens formand ved bestyrelsesmødet.

IMG_1391Marchen har fået titlen: 'Hilsen til Regimentsmusikken’ med undertitlen  ’IMMS Danmarks 35 Års Jubilæumsmarch’.

Selskabet har stolt adopteret marchen, som forventes uropført
til jubilæumsarrangementet. Marchen indeholder referencer til kendte danske regimentsmarcher og indledes desuden med et 'IMMS Danmarks kendingssignal'.

Der skal lyde en stor til Mogens Gaarbo for gaven.

Selskabet havde desuden denne aften besøg af en repræsentant for bestyrelsen i det svenske Militärmusiksamfundet i sekretær hr. Fredrik Lundquist, med hvem der blev diskuteret samarbejde og kontakt over sundet og til Stockholm, samt til resten af norden. For fremtiden vil foreningens medlemmer derfor også få oplysninger om relevante arrangementer i Skåne og sydsverige som kunne have medlemsskabets interesse.

image1Hr Lundqvist havde medbragt en ikke lille samling af danske og svenske LP'er og 78 grammofonplader som blev doneret til IMMS Danmark, og som der skal lyder en stor og varm tak for.

Hr. Lundqvist modtog på Militärmusiksamfundets vegne Mogens Gaardbo's CD-rom: "Militærmusikken i Danmark" af formanden for IMMS Danmark Henning Andersen.

Aftenens medlemsmøde blev afholdt med et spændende foredrag om svensk marchmusik ved medlem af bestyrelsen hr. Per Larsen med marcher af blandt andet Sam Rydberg, Victor Widquist og Per Grundstöm. Aftenen afsluttedes med behørig spisning og uformel snak om marcher og andet fra militærmusikkens verden.

IMMS Danmark kan se frem til et spændende år i marchmusikkens tegn, og ikke mindst jubilæumsarrangementet i august, som bestyrelsen arbejder på at gøre noget ekstra ud af. Nærmere herom når detaljerne er på plads.

 

Posted in Ikke kategoriseret.