Militærmusikken i Dansk Vestindien

Historien om militærmusikken
i Dansk Vestindien

I mere end 250 år var en lille del af De Små Antiller i Karibien, også kendt som de Dansk vestindiske Øer eller mere korrekt Dansk Vestindien, en del af Kongeriget Danmark. Således fandtes der her, udover dansk post, dansk politi, dansk ret og dansk skolevæsen, også dansk militær, og dermed dansk militærmusik.

Historien om Dansk Vestindien, tilhører unægteligt en af de mest eksotiske og kontroversielle epoker i Danmarkshistorien.

Det danske Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede i 1672 den ubeboede ø Skt. Thomas og i 1718 Skt. Jan. Siden blev Skt. Croix købt fra det franske vestindiske kompagni i 1733. I 1755 overtog kongen af Danmark-Norge øerne fra det reelt fallerede kompagni. Og således blev øerne til dansk kronkoloni.

I mere end 250 år herefter, opretholdt danske embedsmænd, officere og soldater Danmarks overhøjhed over de Dansk vestindiske øer, med alt hvad det indebærer.

Dansk Vestindien var, foruden den af Kongen udnævnte Guvernør, også dansk post, dansk toldvæsen, dansk politi, dansk bankvæsen, dansk ret, dansk militær og dermed også dansk militærmusik.

Den Vestindiske Hærstyrke var allerede fra omkring ca. år 1800 normeret med et musikkorps, bestående af 16 hoboister, der ansattes hjemme i Danmark og sendtes ud til Vestindien.

Dette musikkorps var med ved alle højtidelige lejligheder og gjorde i øvrigt tjeneste på ganske samme måde som ved afdelingerne i Danmark.

I slutningen af 1800-tallet var musikkorpset kun på 9 mand – ren messingbesætning.

Hærstyrken blev nedlagt i 1906 og erstattet af et gendarmerikorps, der havde et 9-mands musikkorps. Også Marinens Musikkorps – om bord på de danske flådeskibe – besøgte ofte De Vestindiske Øer.

En af de sidste stabshornblæsere ved Den Vestindiske Hærstyrkes Musikkorps var iøvrigt Lars Sørensen, der kom fra 3. Regiments Musikkorps og som senere skabte sig en karriere i U.S.A. som både musker, dirigent og komponist.

Kong Christian på “dansk vestindisk”

Musikken som den har lydt

8ce6908b-94ef-41f1-8bd9-251abedf81d5-sankt-croix

I mere end 200 år var der danske musikkorps – og dermed musikere – i Dansk Vestindien.

Der kan således ikke være tvivl om, at de må have udgjort en vægtig del af øernes musikalske liv. Både officielt, men også civilt.

Dansk Selskab for Militærmusik er igang med at få et større arkiv med kilder over militærmusikken i Dansk Vestindien hjem fra United States National Archives. Der er tale om unikt materiale fra tiden op til overdragelsen i 1917. Kilder der af ukendte årsager ikke blev taget med hjem til Danmark

Der eksisterer nogle berretninger fra samtiden om militærmusikken i Dansk Vestindien, ligesom der findes en del koncertprogrammer og andet med relation her til. Så vi har et nogenlunde intryk af hvad de har spillet derude.

Vi kan også få en meget god idé om hvordan det har lydt med de små 9-mads vestindiske musikkorps, gennem både samtidige indspilninger fra Danmark, men også fra nutiden.

Det forlyder nemlig, at Christian IX Ensemblet, som udgøres af musikere fra den Kgl. Livgardes Musikkorps og ledes af dennes dirigent hr. David P.A.M Palmquist, skal være modeleret efter netop Hærstyrkens- og senere Gendarmeriets Musikkorps i Dansk Vestindien.

Musikkorpsene

Den Vestindiske Hærstyrkes Musikkorps

ca 1800 – 1906

Vagtparade med Den Vestindiske Hærstyrkes Musikkorps omkr. 1905. (Foto: Martin Cotfix)

Vagtparade med Den Vestindiske Hærstyrkes Musikkorps omkr. 1905. (Foto: Martin Cotfix)

Den Vestindiske Hærstyrkes Musikkorps er oprettet i starten af 1800-tallet, og talte dengang 16 hoboister (musikere).

Der vides dog ikke meget om hvad deres repertoire var (omend det nok har fulgt de almindelige musikkorps). Musikkorpset nedlagedes i 1906 sammen med hærstyrken, der blev erstattet af Det vestindiske Gendarmerikorps. Musikkorps har formentligt været besat med de samme medlemmer.

Der findes et par fotografier med musikkorpset.

Det Vestindiske Gendarmerikorps’ Musikkorps

1906 – 1917

Gendarmerikorpsets Musikkorps på De Vestindiske Øer 1907 (Foto: Michael Lind)

Det vestindiske Gendarmerikorps erstattedes hærstyrken i 1906 og med dét fik de danske øer også et “nyt” musikkorps. Dette virkede indtil overdragelsen af øerne til USA i 1917, det var dog ét af Marinens musikkorps der spillede ved den officielle overdragelses ceremoni.

Som med Hærstyrkens Musikkorps, ved meget lidt om musikkorpsets virke og repertoire, men det har nok også fulgt de store træk og toner fra hjemlandet på den anden side af Atlanten.

Dog kan det ikke udelukkes, at der har fundets lokale marcher og den slags, men dem kender vi i givet fald intet til.

Marinens Musikkorps i Vestindien

Krydseren Valkyriens musikkorps - fanemarch på De Vestindiske Øer 1916. På fløjen stabshornblæser Victor Bentzen. (Foto: Forsvarets Biblioteks Fotoarkiv)

Dansk militærparade ifbm overdragelsen 1917. Formentlig et forenet musikkorps bestående af det Vestindiske Gendarmeri’s musikkorps samt musikkorpset fra krydseren Valkyrien.

Ved flere lejligheder har nogle af Marinens musikkorps besøgt øerne med Marinens skibe. Der har så i disse perioder været hele to danske militære musikkorps på øerne, til glæde for koloniens beboere.

Særligt Krydseren Valkyrien synes at have fragtet dets 7-mands musikkorps til øerne ad flere omgange. Sidste gang i forbindelse med overdragelsen hvor Valkyrien var udstationeret til øerne i hele perioden fra 1915 og til overdragelsen 1917.

Det var dog ikke altid at “musikken” var “fuldt besat” ved ankomsten til skt. Thomas. Således fortæller underkanoner S. Chr. Jul. Nielsens i sin dagbog fra 21. november 1916 således:

    “I morges havde vi atter musik på dækket. Vor overhornblæser havde benyttet tiden, siden de to musikelever, som var ved musikken, rømte i San Juan, til at opøve en af de værnepligtige,og ved at ombesætte et og stryge at andet instrument har han fået stablet et musikkorps på benene. De har afholdt en del prøver, og nu glæder vi os alle til igen at få vores times musik på dækket”.

Marinens sidste musikdirigent var Knud V. Bentzen. Knud Bentzen mødte som 15-årig hornblæserelev ved

Marinen i 1911 og var medmusikkorpset på det store togt til Vestindien med krydseren Valkyrien fra 1915-17 i forbindelse med salget af øerne til USA. I et interview omkring 1950 til bladet ‘Folk og Værn’ fortæller Knud Bentzen – bl.a. om sin far, Victor Bentzen, som i 1915 blev stabshornblæser for marinens musikkorps.

” Det lille orkester kunne også medvirke til at give en mere alvorlig følelse en særlig stemning. F. eks. var “Valkyrien”s lille 7 mands orkester ved den amerikanske overtagelse af de vestindiske øer i land for at stryge flaget på Sct. Thomas. Jeg tror ikke, at nogen dansk, der var til stede, vil glemme tonerne af “Kong Christian”, som blev spillet, da Dannebrog på det gamle fort, omkranset af palmetræer, blev nedhalet. Selv ikke detachementets mandskab, der præsenterede gevær, kunne sige sig fri for at knibe en tåre.”

Alton Augustus Adams’ Juvenile Band

ca 1909 – 1917 (overgået til U.S. Navy)

Alton Augustus Adams blev født i Charlotte Amalie i 1889. Han kom i lære som tømrer og skomager, men det blev musikken der kom til at skabe rammen om hans liv.

I 1906 blev han medlem af det lokale by-orkester i Charlotte Amalie, men synes ikke at orkesteret var disciplineret og professionelt nok. Så i 1910 stiftede Adams “The Adams Juvenile Band”.

Bandet var kendt, overalt i Dansk Vestindien og de omkringliggende territorier, for deres spil, musik og engagement, og ikke mindst for bandchefens musikalske viden og formåen. En stålsat mand, der værdsatte hans danske arv i form af disciplin, dannethed og kristlige næstekærlighed.

I perioden op til overdragelsen 1917 var bandet (eller musikkorpset om man vil) faktisk på Gouvernementets budget og blev altså aflønnet af den lokale danske administration, som også synes at have brugt musikkorpset ved flere officielle lejligheder. Der er altså tale om et slags “halv-officielt” musikkorps, som vel kan minde om vores dages Hjemmeværns orkestre (Den danske administration afholdt også en større lokal milits, til støtte for de regulære danske styrker på øerne).

image001

1914 – The Juvenile Band med dirigenten Alton Augustus Adams yderst til venstre.

Kort efter Amerikas overtagelse af øerne i 1917 fik bandet engagement i United States Navy og blev på denne måde det første sorte Navy Band siden 1812.

Alton Augustus Adams blev dermed den første farvede dirigent i United States Navy. Og dermed også den første farvede underofficér.

I bogen “The Memoires of Alton Augustus Admas” mindes han sin barndom, da hans bedstemor i Købehavn sendte familien de første instrumenter han fik fingrene i.

Han skriver i sine erindringer, at han knep en tåre, da Dannebrog gik ned for sidste gang over Charlotte Amalie.

 

De forsvundne kompossitioner

En hel del af den “lokale” musik som de forskellige musikkorps spillede, kender vi idag kun af navn fra samtidens koncertprogrammer i de lokale aviser og omtalt i diverse erindringer og samtidige kilder.

Dansk Selskab for Militærmusik er i gang med et lille forskningsprojekt der har til formål at finde frem til noget af denne glemte skat. Det er således lykkedes at finde en lokal march kaldet “St. Thomas march” af Arturo Gilgioli. En march som i følge et koncertprogram øjensynligt er fra 1914 og som formentlig aldrig har været spillet siden.

Det er lykkedes at få marchen hjem i form af en skanning af det origanale håndskrevne partitur.

Vi leder stadig, og har lokaliseret en større mængde kilder til de danske musikkorps op til 1917, som vi pt afventer. Så følg med på siden her, på Facebook og i Reveille for nyt fra Dansk Vestindien.

Alton A. Adams og Ingolf March

Alton Augustus Adams startede hans “the Juvenile Band” omkring 1910. Samme år kom den Kgl. Danske Marines skonnert “Ingolf” til Dansk Vestindien.

Ombord var også et af Marinens små musikkorps, under ledelse af overhornblæser Koeffoed, formentlig den samme Sofus Lars Morten Koefoed, der senere var dirigent for Marinens Musikkorps fra 1923 til -27.

Overhornblæseren skal – i følge Adams’ egne beretninger – have været meget positiv overfor og behjælpsom med “the Juvenile Band”, både mht. musikken, men også med at oplære orkestret i at marchere i takt, stå parade og den slags.

Som en tak komponerede Adams marchen “Ingolf March” og tilegnede den Koeffoed.Marchen blev uropført af the Juvenile Band ombord på skonnerten Ingolf.

Til stede skal også have været kadet Prins Axel af Danmark, som blev gode venner med Adams, og iniviterede ham til at besøge ham, hvis Adams en dag kom til København.

Selve marchen “Ingolf March” er øjensynligt gået tabt. Men der forefindes 3 andre marcher af Adams, som alle er komponeret lige efter overdragelsen 1917. Den mest kendte af dem “U.S. Virgin Island March” er øernes officielt adopterede hymne.

Foreløbig liste over Dansk Vestindiske marcher

Victor Bentzen: ‘Guvernör Cold’s Honnörmarch’
Hans Hass: ‘Valkyriens March’
Alton Adams: ‘Ingolf March’
Tollesen: ’Rekrutternes Farvel Marsch’
Lionel Roberts: ‘St. Thomas Melitia March’
Lionel Roberts: ‘March, Gendarmernes April 1st 1907’
Lionel Roberts: ‘Farewell to Governor Cold’
Sophus Koefoed: ‘Marsch’
Giglioli: ‘March St. Thomas’ (ded. to A.J.B.)
Knud V. Bentzen: ’St. Croix Fanfaremarch’
Knud V. Bentzen: ’St. Thomas Fanfaremarch’
Henrik Clausen: ’Hilsen til de Vestindiske Soldater’
Vilhelm Tuxens kompositioner og marcher
Lars Sørensen: ’Salut til St. Thomas – Galop’

Overdragelsen 31. Marts 1917

Efter en folkeaftemning i Danmark, hvor 2/3 stemte for at skille sig af med de dansk-vestindiske øer, solgte man de danske besiddelserne i Vestindien for 25 US$.

Det havde i nogen tid været på tale at sælge øerne, den danske stat fattedes penge, og kolonien gav i det hele taget underskud. Allerede i slutningen af 1800-tallet havde man samtaler med amerikanerne, som gerne så sig en flådebase i vestindien.

Der skulle dog en verdenskrig til, før det amerikanske stats-apparat, af sikkerhedspolitiske årsager, fik en anledning til at erhverve øerne.

Overdragelsen fandt sted den 31. Marts 1917 ved en ceremoni i hovedstaden Charlotte Amalie.

Dannebrog blev strøget, og i stedet røg the Star Sprangled Banner til tops. Mere end 250 års dansk historie i Caribien var slut.

Fra dansk side har vi kun beretninger om ceremonien, samt et fåtals fotografier. Meni 1917 var de levende billeder allerede opfundet, og amerikanerne har således foreviget begivenheden på film.

Det skal dog påpeges, at der i filmen, ved strygeningen af Dannebrog, høres den engelske “God Save the Queen”, hvilket naturligvis ikke er historisk korrekt. Der blev selvfølgeligt spillet “Kong Christian”.

Men de amerikanske film-producere vidste åbenbart ikke bedre.