Det har været diskuteret om de danske lurer fra bronzealderen, kan have været brugt til militære formål.

Det er i sagens natur et spørgsmål, som vi nok aldrig får et svar på. At sige enten for eller imod, kan alene være spekulationer.

Vi véd at samfundet på dén tid var et stammesamfund, styret af høvdinger. Om disse havde stående hære, som vi kender til det senere, er tvivlsomt. Men det er dog forkert at tro, at datidens samfund kun var et fredeligt bondesamfund. Det vidner de mange våben og militære udrustninger man har fundet i bronzealder-gravene i Danmark om.

Der nok ikke meget tvivl om at lurerne har haft en vis status. De var først og fremmest et udtryk for en høj metalurgisk kundskab. Det var ikke enhver der kunne fremstille en lur. Desuden var selve materialet, bronzen, også en forholdsvis kostbar vare.

Derfor kan det måske og med nogen ret påstås, at lurerne må have tjent et andet formål end til, skal vi kalde det, folkelig fornøjelse. De må have tjent til ceremonielle lejligheder af én eller anden art. Om det var spirituelle, religiøse, militære eller adelige formål er nok svært at svare på. Måske har der ikke været så stor forskel på dén slags ting dengang.

Smuk er deres lyd dog, fjernt fra de “didjeridoo-agtige” forestillinger man møder. De minder om et slags jagthorn, et instrument der kan høres vidt og fjernt. Over marker og enge, over sletter og gennem dybe skove.

lure01

 

Mer viden om lurerne

adapteret fra dansk wikipedia

Ældste lur-indspilning i verden?

Ruben-samlingen indeholder to indspilninger med lurer fra bronzealderen. Der er formentlig tale om lurer fra det berømte fund i Brudevælde. Indspilningerne er fra hhv. 1889 og 1890.



Lurerne fra Brudevælte refererer til de seks lurer, tre par, som bonden Ole Pedersen i 1797 fandt under tørvegravning i Brudevælte Mose ved Fuglerupgaard nord for Lynge i Nordsjælland. Lurerne fandtes liggende to og to i en dybde af ca. 1,5 meter under tørven på, hvad af Amtsforvalter Arentz i brev til Amtmand, Geheime Conference raad Levetzow af 15. juni 1797 kaldtes “blåler”.

Der er lavet adskillige indspilninger og demonstrationer med lurer. I Danmark blev lur-spil demonstreret for første gang i 1893 af musikologen Angul Hammerich i forbindelse med en forelæsning i København. Senere har andre indspillet lur-spil og musik på instrumenter inspireret af lurer. I 1999 udkom CD’en Bronze & Brass, indspillet af Royal Danish Brass, med tre lur-spil numre blæst på lurerne fundet i Brudevælte og Folvisdam.

 

Helleristningerne

Kiviksgraven_slab_1

 

Kivik-graven, også kaldet “Kongegraven“, ved Kivik (tidligere Kivig) i det sydøstlige Skåne er jævngammel med Tut Ankh Amons grav i Egypten (1300 f.Kr.) og er Nordens største bronzealdergrav. Den beregnes at have fordret 200.000 læs sten, og viser, at der fandtes en stærk centralmagt i det oldtidige Skåne allerede for 3.300 år siden. Gravkammeret er pyntet med billeder næsten som havde det været en egyptisk grav, og som ikke ligner andre nordiske helleristninger.

Det gådefulde og imponerende gravmonument har været genstand for megen debat blandt historikerne. Nogle hævder at den der lå i Kivik-graven kunne have været konge over et samlet rige i Danmark allerede i yngre bronzealder, måske endda over hele germaner-folket.

 

Lurerne fra Bronzealderen

Lur er betegnelsen for to forskellige typer af blæseinstrumenter. Den senere type, træluren, blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze og dateres til bronzealderen. Bronzelurer er ofte blevet fundet i par i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Mecklenburg), og en enkelt i Letland.

Bronzeinstrumenterne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til lurerne af træ, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af Saxo Grammaticus. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det første årtusinde f.Kr. Det største danske lurfund er fra Brudevælte i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra Maltbæk mose[1] i Malt Herred ,Ribe amt; Folvisdam mose[2], Tyrsting Herred,Skanderborg amt; Ulvkær[3] syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, Hjørring amt Hjørring amt; Tellerup[4],

Vends Herred ,Odense amt; Rørlykke mose[5] i Svendborg amt; Boeslunde[6], Slagelse Herred, i Sorø amt; Lommelev[7] og Radbjerg mose[8] i Maribo amt og Hallenslev i Holbæk amt samt Blidstrup i Frederiksborg amt.

Benyttelse

De fleste lurer er fundet i par, altid med rørene svunget spejlvendt i forhold til hinanden og afstemt efter hinanden, så de kunne spilles på sammen. Helleristningerne i Tanum viser bl.a lurspillende mænd to og to. Lurer er bygget af S-formede, koniske rør uden fingerhuller. De blæses som vore dages messinginstrumenter, og de lyder lidt som basuner. Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, som klokken på et moderne messinginstrument, men ikke i samme grad. En typisk bronzelur er omkring to meter lang.

Fremstilling

Lurerne fra Brudevælte

Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.

De er støbt ved hjælp af teknikken kaldet a cire perdue (med tabt voks). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe – det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.[9] Teknikken med at støbe rør var kendt af Antikkens folk, men gik siden tabt, for at genopdages omkring år 1400.[10]

Mundstykkerne kunne tages af under transport. Lurerne fra Brudevælte er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.