BAGGRUND:

Al militærmusik uden for livgarden blev i 1932 afskaffet. Men som følge af den tyske besættelse nogle år senere, og deres medbragte musikkorps ikke mindst, opstod der et behov for at genindføre militærmusikken igen.

Denne artikel et interessant indblik i nogle af ræssonementerne i tiden.

DANSK MILITÆRMUSIK

af TAGE TVEND, artikel i Dansk Musik Tidsskrift nr.9 1940.

Naar Talen nu er om Genindførelse af Militærinusik i den danske Hær (der ses her bort fra Livgardens Musikkorps), maa dette hilses som en glædelig Tidende. Der er herved skabt Mulighed for, at et betydeligt Savn i vort Musikliv kan blive afhjulpet, et Savn, der ofte er givet Udtryk for, saavel fra militær som fra civil Side. Kun maa det være tilladt at haabe, at de, der nu skal gennemføre Lovgivningen om Militærmusikken, ikke gentager Fortidens Fejlgreb paa dette Omraade, saaledes at vi nok faar en Del Militærmusikere, men ikke Mulighed for virkelige Militærorkestre.

Man gør vel i at erindre, at et Orkester er et Orkester, hvadenten Landet er stort eller lille. Man kan ikke ræsonnere, at en lille Hær kun behøver smaa Orkestre og iøvrigt mene, at det gaar nok, naar blot de enkelte Musikere er tilstrækkeligt dygtige. De, der husker den Militærmusik vi havde inden den nugældende Hærlov blev vedtaget vil sikkert give mig Ret. Ved Genoprettelse af saadanne Miniatureorkestre paa 15-16 Mand vil man kun gentage en tidligere begaaet Dumhed og give en Masse Penge ud til liden Glæde og ingen Nytte.

Militærmusik har to Hovedopgaver, at tjene som Opmuntring for Soldaterne paa Marsch og paa Kaserne, under visse Øvelser o. lign. samt at give Koncerter for Borgerskabet i Garnisonsbyerne. Hertilkommer den ikke uvæsentlige Betydning Tilstedeværelsen af et Blæseorkester har for Garnisonsbyernes Musikliv i det lokale Musikforeninger og Teaterorkestre altid i paakrævet Tilfælde vil kunne supplere sig med et Antal orkestermæssigt skolede Blæsere. Til Udførelse af de to vigtigste Opgaver maa en Besætning paa de idet paa Rigsdagen indbragte Forslag projekterede Orkestre à 15-20 Musikere siges at være ganske utilstrækkeligt.

Lad Musikerne være aldrig saa dygtige, det erstatter ikke manglende Stemmer i Besætningen eller manglende Klangfylde. At visse vigtige Instrumentgrupper kun er repræsenteret ved en enkelt Musiker kan være katastrofalt for den samlede Udførelse i Tilfælde af Sygdom. Tilfredsstillelsen ved fuldgyldig Klang og Udtryksform berøves ganske Musikere og Dirigenter ved saadanne Orkestre og virker tilbage paa den Arbejdsglæde, der er saa uhyre vigtig i alle Livets Forhold og ikke mindst, naar det drejer sig om noget saa følsomt som. Musik. Marschmusik kan kun faa en yderst beskeden Udførelse af 15-Mands-Orkestre og Friluftskoncerter med saa lille en Besætning virker nedslaaende for ikke at sige parodisk. Selvom man ved Pladskoncerter slaar 2 saadanne Orkestre sammen naas intet væsentligt bedre Resultat. Man opnaar kun en Fordobling af Stemmerne og ingen større Klangrigdom. Tænker man sig Muligheden af, at lade visse Musikere spille andre Instrumenter end deres sædvanlige ved saadanne Lejligheder, vil Resultatet heller næppe blive tilfredsstillende, da i saa Fald flere Orkesterprøver er nødvendige og der næppe vil være Tid og Lejlighed hertil, da det drejer sig om at føre Musikere sammen fra Byer, der ligger langt fra hinanden.

Der er ingen Vej udenom. Skal Militærmusikken ikke virke fattig og glansløs, men skal den kunne opfylde de Krav, der med Rette kan stilles et virkeligt Militærorkester, maa de enkelte Orkestre gøres større. Og det skulde vel heller ikke være saa vanskeligt. I Stedet for Regimentsorkestre paa 15 Mand kan der oprettes »Divisionsorkestre«, eller hvad man nu vil kalde det paa 30 fastansatte Musikere, der saa kan suppleres med enkelte Værnepligtige og derved komme op paa en Styrke af 35-36 Mand, hvad der maa anses for passende for et Kapel, der skal løse alle Opgaver tilfredsstillende.

M. H. t. den instrumentale Sammensætning er der flere Muligheder, som jeg maaske senere kan komme tilbage til. Kun skal her henvises til den store Forskel paa tysk, fransk og engelsk Militærmusik, der hver for sig har deres Fortrin. Hvad angaar de beredne Tropper maa et Trompeterkorps paa 8-10 Mand være tilstrækkeligt, inen lad os ikke undvære en Pauke-slager. Uden Pauke er et Trompeterkorps intet.

Divisionsorkestrene (Infanteriorkestertype) kunde fordeles saaledes: 1 paa Sjælland (hvis det er nødvendigt af økonomiske, Grunde, kan dette Orkester undværes. Sjælland maa i saa Fald »dækkes« af Livgardens Musikkorps). 1 paa Fyn (Odense). 2 i Jylland (Sønderborg og en nørrejydisk Garnison). Disse Orkestre skal hver være paa 30 Man,d, ialt 120. (Uden Sjælland 90). Hertil kommer et Trompeterkorps med Pauke 11 Mand (Garnison Næstved). I det hele 131 (evt. 101.) Mand. Det Forslag der er fremme paa Rigsdagen omtaler jfr. Dagspressen 80. De 21 Mand, der er Forskellen, skulde ikke spille nogen Rolle i Betragtning af, at man med de store Orkestre virkelig faar noget for Pengene, mens de smaa Regimentsorkestre kun er en Attrap, der maaske kan se meget godt ud i Spidsen for en militær Afdeling, men hvis musikkulturelle Betydning er nær Nulpunktet.