Signal Galop (Pöckel)

I gamle dage, inden telegraf, telefon og den slags, var den bedste mulighed for at signalere til troperne i felten, at bruge lyd. De ældste former for militærmusik er netop kommandosignaler.

Dét der kunne høres tydeligst og længst væk, og som samtidigt gav muligheden at variere lydsignalet, så man kunne kommunikere til flere forskellige enheder og med størst mulig kompleksitet, var signaler spillet af horn.

Den tidligste militærmusik i Danmark er også kommandosignaler. Hvert regiment, kompagni og så videre, havde deres egne hornsignaler.

Hærføreren kunne således give ordre til enhederne i felten. Der var kendingssignal og ordresignal. Man "kaldede op" til den ønskede enhed ved kendingssignalet, der var unikt for hver enhed. Derpå blæstes kommandoen, som kunne være alt fra "ryk frem", "tilbage" og så videre.

Hvis enheden man ønskede at kommunikere med, var længere væk, end et enkelt horn kunne høres, blev signalet blæst videre i en form for "relay" med flere trompetere imellem hærføren og enheden.

Trompetisterne var siden middelalderen højt skattede, og havde særlige privilegier. De var del af et lag, med fyrsten af Sachsen som overhoved, og kun medlemmer af dette lag havde ret til bæse horn og kunne tjene de europæiske fyrster som trompetere.

"Signalgallop" skrevet over gamle danske militære hornsignaler af trompetisten Thorvald Pöckel. De iscensætter et slag, med de forskellige signaler der kunne have været brugt, blandet med mere almindelig hornmusik som akkompagnement.

Det er 8. Regiments Musikkorps der her står for denne smukke fremførelse, af denne herlige danske militærgallop.

Posted in Ikke kategoriseret.